Fælleshuset

Fælleshuset er forbeholdt udlejning til beboerne på Regnersvej.

Huset er på 140 m² og indeholder et stort lokale med en udgang til terrasse, køkken, depotrum, 2 toiletter, hvor det ene er med brus, samt 2 værelser med mulighed for overnatning.

Der findes parkering lige foran fælleshuset, som er forbeholdt gæster til fælleshuset.

Huset er godkendt til 48 personer, der er borde, stole og service til det.

Dog anbefales det at man højst er 40 personer, da man kommer til at sidde meget tæt.
Se indretning af fælleshus her

Betingelserne for leje af fælleshuset fastsættes af bestyrelsen.
Lejestigninger vedtages af bestyrelsen for grundejerforeningen.

Spørgsmål vedrørende fælleshus, booking mm. kan sendes til e-mail.
faelleshus@regnersvej.dk

Booking og betaling af fælleshus

Ved booking af fælleshuset oplys venligst registreringsnummer og kontonummer, som skal bruges til returnering af depositum. Booking kan ikke laves før dette er oplyst.

Når booking er lavet, sender Fælleshus administrator en mail indeholdende booking ID, pris og betalings informationer.

Ved booking har man først brugsret af lokalerne fra kl 08.00 på den dag man har booket lokalerne.

Her kan man se om fælleshuset er optaget:
Kalender for fælleshus.

Adgang til Fælleshuset

Man har kun adgang til Fælleshuset i den aftalte lejeperiode.

Det er ikke tilladt at stille ting op i fælleshuset før lejeperiodens start, medmindre andet er aftalt

Manglende overholdelse af ovenstående kan medføre træk i depositum.

Priser

Hel weekend (Fredag, Lørdag og Søndag) 1.000,00 kr.

Hverdage (Mandag, Tirsdag, Onsdag og Torsdag) 500,00 kr. pr dag.

Hertil kommer
Depositum 1.000,00 kr.
Rengøring 600,00 kr.

Nøgle

Det er muligt at låne nøglen til Fælleshuset, hvis man har brug for at besigtige lokalerne og inventaret. Skriv til Fælleshusadministrator faelleshus@regnersvej.dk

  • Nøglen udleveres som regel ca kl 20:00 aftenen før lejeperiodens start i jeres postkasse.

  • Nøglen afleveres efter endt lejeperiode i postkassen hos nr. 5.

Skærme

Der er 2 skærme i Fælleshuset, 1 i festlokalet og 1 i værelset mod p-pladsen.

Skærmene må gerne benyttes, man tilslutter en bærbar eller en anden enhed med det HDMI kabel der sidder i skærmene.

Der er et lille skuffemøbel hvor fjernbetjeningerne til skærmene skal opbevares.

Internet (Wi-Fi)

Der er ikke Internet i Fælleshuset, har man brug for Internet, må man bruge en mobiltelefon som Wi-Fi kilde.

Musikanlæg

Der er en Sony Bluetooth højtaler som man kan slutte sin telefon/tablet til, som musikanlæg.

Der må ikke anvendes andre musikanlæg, DJ eller live musik. 

Affaldssortering

Der skal sorteres affald ligesom på privatadressen.

De opstillede affaldsbeholdere må kun bruges til restaffald og madaffald.

Alt rest- og madaffald SKAL være i gennemsigtige affaldsposer, der må ikke være løst affald elles bliver affaldsbeholderne ikke tømt

Rent Pap, Papir, Plast, Glas og Metal m.m skal køres på genbrugspladsen.

Egen rengøring og oprydning

Man skal kun lave almindelig oprydning og rengøring efter sig.

Tørre borde af og stille stolene op igen.

Begge køleskabe og fryser tørres af.

Ovn tørres af – og bradepander gøres rene hvis de har været brugt.

Kaffemaskine gøres ren  (i opvaskeren).

Feje gulve hvis der ligger konfetti e. lign på gulvet.

Hvis der har været slushice maskine inde i huset, skal gulvet omkring hvor den har stået lige vaskes.

Med andre ord man skal rydde almindeligt pænt op efter sig, så rengøringen kan komme til.

Ligger der affald og glasskår udenfor skal det også fjernes.

Ordensregler

Kun musikanlægget i huset må benyttes. 

Det er ikke tilladt at medbringe eget musikanlæg af nogen slags.

Hold vinduer og døre lukket. 

Fredag/lørdag eller op til helligdag lukkes kl. 24.00; Hverdage kl. 22.00.

Lejer skal være til stede under arrangementet.

Ophold udendørs efter kl. 23.00 kun på P-pladsen.

Uheld

Skulle uheldet være ude og procelæn, glas kopper m.m. eller andet går i stykker. Så skriv til Fælleshus administrator faelleshus@regnersvej.dk, der så vil sørge for bestilling at nyt.

Fælleshusets adresse:
Ring Syd 5
3650, Ølstykke